Om os

Formålet med RAWGAMING

Formålet med RAWGAMING er at give ambitiøse gamere muligheden for at blive endnu dygtigere indenfor deres yndlingsspil. Mange unge drømmer om at leve af at game og nu er drømmen blevet realistisk. E-sport er gennem de seneste år blevet en kæmpe industri - især når vi taler spil som Counter Strike, League of Legends og Fortnite.

Historien bag

Det hele startede da vi en kold forårsdag sad og sludrede om League of Legends. Vi kom til at snakke om, hvad der egentlig skulle til for, at vi kunne blive bedre. Vi kom ind på, at det kunne være genialt med en online portal, som tilbød forskellige muligheder for folk, som gerne ville oppe deres game. Derfor satte vi os for at udvikle RAWGAMING, med det formål at gamere kan hjælpe hinanden med at blive bedre.

Features vi tilbyder

På nuværende tidspunkt tilbyder vi tre forskellige features på RAWGAMING:

  • RAWCOACHING
  • RAWSTUDY
  • RAWBLOG

RAWCOAHCING

Find en coach som passer perfekt til dit niveau og dine ambitioner. Det er super nemt. Når du har valgt en coach og booket en dato, så er du klar til at blive undervist. Du bliver forbundet med din coach via Discord eller Skype - så du behøver ikke tænke over, om din coach bor i nærheden af dig. Er du klar til at nå dit fulde potentiale?

RAWSTUDY

Er du helt ny indenfor Counter Strike, League of Legends eller Fortnite - så kan du komme godt fra start ved at tjekke vores RAWSTUDY ud. Her får du en introduktion til de forskellige spil, samt tips og tricks som kan hjælpe dig med at komme i gang.

RAWBLOG

På vores RAWBLOG holder vi dig opdateret omkring alt hvad der foregår indenfor gaming-verdenen. Det betyder at vores blog både omfatter specifikke spil samt generelle nyheder indenfor gaming. Hvis du har gode idéer til blogindlæg er du velkommen til at kontakte os.

Teamet bag

Bag RAWGAMING er der et hold, der er meget dedikeret inden for gaming og esport. Herunder kan du få en kort præsentation af dem, der til dagligt driver RAWGAMING.

Glen Michaelsen

Marketing og Udvikling

Jeg har altid nydt at game - gaming fungerer som terapi for mig. Når jeg spiller League of Legends, lever jeg mig 100 procent ind i det, i de 40 minutter som spillet typisk varer. Da jeg var yngre fik den også fuld gas med gamingen. Engang holdte en kammerat og jeg lan, hvor vi besluttede os for at lave 60 miniflutes, som vi spiste, mens vi spillede Diablo 2.

Fun facts om Glen

  • Yndlingsspil: League of Legends
  • Yndlingshold: Splyce
  • Foretrukne champ: Ahri
  • Mest brugte ord i chatten: EZ
  • Har gamet siden: 2002
  • Første spil: Diablo 2: Lord of Destruction

Jonas Jork Larsen

Marketing

Jeg har lige fra barnsben været tosset med at game. Jeg blev for alvor bidt af det, da en af mine kammerater introducerede mig for cult spillet Diablo 2. Det var starten på mange tusinde timers gaming - ja, i perioder pjækkede jeg endda fra skole, for at at lave ‘Baal Runs’. I dag spiller jeg primært League of Legends på et casual niveau, men jeg følger også med i Counter Strike når der er turneringer.

Fun facts om Jonas

  • Yndlingsspil: League of Legends
  • Yndlingshold: Fnatic
  • Foretrukne champ: Olaf
  • Mest brugte ord i chatten: LOL
  • Har gamet siden: 2004
  • Første spil: Diablo 2: Lord of Destruction

Mikkel Damm

Udvikling

Jeg har brugt størstedelen af min ungdom på at programmere, det var først i mine voksenår at jeg røg med på vognen når det kommer til at game. Jeg har altid haft en forkærlighed for Counter Strike, dog uden rigtig selv at spille det, Det begyndte jeg så på i 2013 - siden da er det gået stærkt. Jeg er med tiden også kommet meget godt ind i League of Legends, hvor jeg får spillet en masse ARAM’s.

Fun facts om Mikkel

  • Yndlingsspil: Counter Strike GO
  • Yndlingshold: Astralis
  • Foretrukne våben: M4A4
  • Mest brugte ord i chatten: SRY
  • Har gamet siden: 2013
  • Første spil: Battlefield 4