Ofte stillede spørgsmål

Vi stræber efter at RAWGAMING skal være så nemt og forståeligt både at bruge og arbejde med, men i tilfælde af tvivl har vi samlet nogen af de mest stillede spørgsmål, og så håber vi, at det kan hjælpe dig. Du kan finde svare på følgende spørgsmål:


Hvad koster en undervisningstime?

Det spænder meget vidt helt fra DKK 50 til DK 500. Prisen er 100% fastsat af den enkelte coach og bliver som udgangspunkt lagt i en skala hvor vi mener at det er fair. Så prisen afhænger meget af hvad den enkelte coach mener at kunne levere på niveau og engagement. Dog anbefaler vi alle coaches at sætte en timepris som de mener er fair ud fra det kompetence niveau de har og den ydelse de kan levere.

RAWGAMING har en fast minimumspris på DKK 50. Der er ingen maksimum.


Hvad koster det at være coach?

RAWGAMING tager et gebyr på 20% ved hver transaktion for en time købt. Det vil sige at hvis du som coach tager DKK 100 for en time, så tager RAWGAMING DKK 20 og du får selv DKK 80 kroner udbetalt. Vi har prøvet at gøre det nemt ved at lave en prisberegner når man indtaster sin timepris som coach - det burde hjælpe og give et billede af den udbetalte pris til dig som coach.

Gebyrer og andre udgifter til f.eks. Stripe er indberegnet i RAWGAMING's 20% og er derfor ikke noget du skal tænke på som coach.


Hvad kræver det at være coach?

Det eneste krav er at man har lysten til at lære fra sig. Vi hos RAWGAMING tror på at man ikke behøves at være professionel gamer for at kunne dygtigøre andre. Vi tror på at hvis man har lysten og interessen kan man sagtens lære andre en eller flere ting der kan gøre dem bedre til det de ønsker.

Du kan sagtens oprette dig som coach hvis du er under 18 år, dog kræver det en myndig persons godkendelse når der indtastet IBAN nummer som bruges til udbetaling af indtægter fra timerne.


Hvordan foregår undervisningen?

Det er op til den enkelte coach hvordan de vil lade undervisningen køre. Dog vil de fleste gange nok være over en kommunikations platform såsom Discord eller Skype.


Kan jeg fortryde en undervisningstime?

Som elev kan du fortryde din undervisningstime op til 24 timer før undervisningstimens start. Fortrydes der indenfor de 24 timer til times start, vil underviseren blive underrettet herom og stadig pengene vil stadig blive trukket.

Som coach skal du altid acceptere eller afslå en undervisningstime. Hvis du fortryder undervisningstimen vil eleven blive underrettet herom og du vil ikke modtage pengene for timen.


Min time blev ikke afholdt / jeg har en indsigelse

Hvis din time ikke blev afholdt fordi underviseren ikke gad eller af andre hændelser der gjorde at du ikke fik den time du havde bestilt, så skal du skrive til info@rawgaming.dk eller kontakte os på Facebook. Vi vil herefter finde ud af i samarbejde med dig og coachen hvad der er sket og om beløbet evt. skal refunderes.

Vi har en indsigelses periode på 48 timer efter den planlagte tid for undervisningen. Vi kan i dette tidsrum stoppe betalingen og finde ud af hvad der skal ske herfra.

Vi opfordrer dog at man prøver at få kontakt til sin coach nogle gange inden man laver en indsigelse.