Maps i League of Legends

Summoners Rift

Summoners Rift er det mest velkendte og mest spillede map i LoL. Her spiller man 5 mod 5. Det overordnede formål er at ødelægge modstanderholdets Nexus, hvilket også kan betegnes som deres base. Herunder får du et overblik over, hvordan Summoners rift er opbygget.

Shoppen

Når du spawner, vil du altid starte i shoppen. Ved at klikke på shoppen kan du købe items, potions og wards. Når du starter, har du 500 gold. Du optjener mere gold ved at farme, ved kills, ved at destruere turrets, inhibitors eller jungle monsters. Farme betyder, at man er den sidste til at slå på en minion, så den dør. Guldet man får varierer efter hvor stærk, den minion man slår ihjel, er.

Nexus

Hvert hold har et Nexus, hvilket også kan betegnes som basen. League of Legends gælder helt grundlæggende om at destruere modstanderholdets Nexus.

En blaa Nexus i League of Legends

Turrets

Hvert hold har 11 turrets. Turrets er tårne, som er til for at beskytte Nexus. Hvis du kommer ind under tårnet, vil det begynde at skyde på dig og forårsage kumuleret skade. Derfor handler det om at få sine minions med, så det er dem, der tager skaden. Når dine minions tager skaden, vil tårnet kun begynde at skyde på dig, hvis du yder damage på en modstander, mens du står under tårnet.

En rød enemy turret

Inhibtors

Hvert hold har 3 inhibitors - en for hver lane (banehalvdel). Inhibitorerne forhindrer, at Nexus kan spawne super minions. Hvis enemy team destruerer Nexus, vil deres normale minions blive erstattet af waves med super minions. Super minions er stærkere og sværere at slå ihjel. Dette gør dem effektive, når det kommer til at ødelægge turrets og i sidste ende Nexus.

En blaa inhibtor i League of Legends

Jungle Buffs

Inde i jungle vil du støde på en række forskellige monstre - nogle af disse styrker din champion i en begrænset mængde tid. De bliver kaldt buffs. Her får du et overblik over, hvilken type buffs de forskellige monstre giver.

Red Brambleback (Red Buff)

  • Øget health regeneration
  • Dine basic attack slower modstanderen
  • Damage bliver konverteret til true damage

Blue Sentinel (Blue Buff)

  • Forøget mana og energy regeneration
  • +10% cooldown reduction

Rift Herald

Når et hold har slået the Rift Herald ihjel, kan et medlem af det team samle Eye of the Herald op. Når det er gjort, har vedkommende mulighed for at hidkalde the Rift Herald, som kan hjælpe med at ødelægge turrets og eventuelt nexus. The Rift Herald har en stor mængde liv, og det vil derfor kræve flere spillere fra det modsatte hold at dræbe den.

Dragons (Drakes)

Der kan spawne op til fem forskellige dragons i et game. De spawner alle samme sted. Alle dragons giver forskellige buffs. Som spillet går, bliver drakes stærkere og stærkere, og det gør deres buffs også.

Baron Nashor (Baron Buff)

Baron Nashor er det stærkeste monster, du finder i jungle, hvilket også kommer til udtryk i dens buffs:

  • Bonus attack damage
  • Bonus ability power
  • 4 sekunders recall (i stedet for 8)
  • Aura, der gør allierede minions i nærheden stærkere

Lanes

I Summoners Rift spilles der i tre forskellige lanes plus jungle. Her er der tale om:

  • Botlane
  • Midlane
  • Toplane
  • Jungle

Botlane (ADC & support)

Botlane er, som ordet antyder, den nederste lane på mappet. I denne lane spiller man oftest to mod to. En ADC (Attack Damage Carry) og en Support. ADC’ens job er at komme til at yde så meget damage som muligt. Dette gøres ved at farme minions. Måden hvorpå du farmer er ved at slå minions ihjel. For hver gang du slår en minion ihjel, optjener du guld. Jo hurtigere du optjener guld, jo hurtigere kan du købe gode items.

Supportens rolle i den tidlige fase af spillet er at sørge for at holde ADC’en i live og hjælpe ham/hende med at få kills og farm. Derfor er det vigtigt at vælge en support champion, som har abilities som eksempelvis stun, slow eller heal. Fordi Supporten ikke skal farme minions - da det er bedre at få de golds på andre roller - fungerer Supporten som en joker, der gør alt for at optimere sit holds kampevner.

Midlane (1v1)

Den midterste lane bliver som regel spillet en mod en. Dette er en svær lane at spille, da placeringen gør, at de andre lanes har hurtigt ved at komme ind for at hjælpe deres egen midlaner. Men det gør også at den, som spiller midlane, let kan gå til andre lanes for at hjælpe. Det er derfor en meget indflydelsesrig- og udsat rolle at spille.

Toplane (1v1)

Her er der tale om den lane, hvor du som spiller er mindst sårbar. I top spilles der typisk en mod en, og de andre modstandere på holdet vil have svært ved at ganke, uden at du opdager det. Derfor kan dette være en god lane at starte i som nybegynder.

Jungle

Jungle er den mest alsidige position. Her er din primære opgave at farme jungle buffs, ganke i de forskellige lanes og besværliggøre modstanderens jungle. I jungle støder du på forskellige typer monstre. Du farmer jungle buffs ved at slå disse ihjel. Du kan læse mere om jungle buffs her. Derudover er det en junglers opgave at ganke. At ganke vil sige at hjælpe dine medspillere med at komme foran i deres lane. Enten ved at hjælpe med at slå modstanderen ihjel så din medspiller bliver stærkere, men også ved at tvinge modstanderen til at recall og på den måde bliver din laner stærkere.

Game modes

I Summoners Rift findes der fire forskellige typer game modes:

  • Blind pick
  • Draft pick
  • Ranked Solo
  • Blind pick

Blind Pick

I blind pick gælder det om at være først til at kalde den position, som man gerne vil spille i chatten. Det er altså et først til mølle princip. Fordelen ved denne type game mode er, at der er kort ventetid, før at spillet starter.

Draft Pick

Dette game mode gør det muligt at vælge en primary position og en secondary position. Det vil sige en første og en anden prioritet. Fx kan du vælge toplane som din første prioritet og jungle som din andenprioritet. Så bliver du i langt de fleste tilfælde matchet op med gamere, der gerne vil spille de resterende positioner. Her har hver spiller ligeledes mulighed for at banne en champion.

Ranked Solo/Duo

Dette game mode minder meget om Draft Pick, forskellen er bare, at du spiller ranked. Ranked betyder, at alt efter om du vinder eller taber, kommer du op eller ned i ranksystemet. Jo højere rank du er, jo sværere bliver det. Derudover er det, som navnet antyder, kun muligt at spille alene eller sammen med én på din venneliste.

Ranked Flex

I Ranked Flex har du både mulighed for at joine alene eller at teame op med alle dine venner. Dette game mode er bygget op omkring teamplay. Så hvis du mangler udfordring, er dette game mode noget for dig. Her kan du øve dig på taktikker sammen med dine venner og spille mod andre, som gør det samme.

Twisted Treeline

Twisted Treeline er karakteriseret ved, at man spiller 3v3 i to lanes. Fordi at mappet er mindre, og at der er færre spillere på hvert hold, bliver games i Twisted Treeline hurtigere afgjort. Sammenlignet med Summoners Rift, er Twisted Treeline mere intens, fordi at mappet er mindre og du vil derfor blive tvunget ud i flere kampe end normalt.

Illustration af mappet i Twisted Treeline

ARAM

ARAM står for All Random All Mid og foregår i The Howling Abyss. Det betyder i grove træk, at alle får tildelt en tilfældig champion og slaget foregår i en enkelt lane.

Herunder uddybes de forskellige punkter, som du skal være opmærksom på ved ARAM.

En rød enemy turret

Random champion

Som navnet indikerer, har man ikke mulighed for at vælge sin egen champion i ARAM. Du bliver altså tildelt en tilfældig champion, blandt de champions du har har købt for dine Influence Points eller Riot Points og de champions, som er Free to Play.

Èn lane

I ARAM er der kun én lane, hvilket gør, at dette game mode ikke kræver det samme overblik, og generelt ikke er lige så præget af taktik. På trods af det så er princippet det samme som i et normalt lane game - det gælder om at destruere modstanderholdets turrets, deres inhibitor og til sidst deres Nexus.

Reroll

Hvis du ikke er tilfreds med den champion, som du er blevet tildelt, så har du mulighed for at benytte dig af en reroll. Når du bruger en reroll, bliver du tildelt en ny tilfældig champion. Du kan højst have to rerolls ad gangen. Du optjener rerolls ved at spille ARAMs. For hvert game optjener du 30 ARAM points + antal champions, som du ejer.

Herunder får du en oversigt over, hvilke Summoner spells (udover Flash) der typisk egner sig godt til de forskellige postioner:

Top lane

Som top lane vil man typisk vælge en kombination af Teleport og Flash. Teleport er oplagt fordi, at man i Top spiller 1 mod 1 og det er den lane der er længst væk. Teleport kan hjælpe dig med at komme hurtigt tilbage i lanen, når du har været tilbage for at købe, eller er blevet dræbt. På den måde misser du så få minion waves som muligt. Derudover er Teleport god i forbindelse med team fights og ganks, da du kan teleporte til både minions og wards.

Mid lane

Når du spiller Mid lane, er det en god idé at køre med Ignite som Summoner spell. Ignite kan hjælpe dig med at få din enemy ned i health - og føre til et kill, hvis den bliver brugt på det rette tidspunkt. Denne Summoner spell er oplagt som Mid laner, fordi det er en uhyre vigtig position, som kan afgøre udfaldet af gamet. Derfor er det godt at have ekstra damage ved hånden.

Bot Lane

Spiller du ADC (Attack Damage Carry) er Health typisk et godt valg. Her kan du nemlig få det ekstra health-boost du har brug for, enten når du chaser en enemy, eller forsøger at slippe væk.

Spiller du derimod Support er det dit job at beskytte din ADC samt hjælpe med at skabe kills. To Summoner spells som egner sig særdeles godt til dette er henholdsvis Barrier og Exhaust. Barrier kan du bruge det til at beskytte din ADC eller dig selv, mens Exhaust kan bruges til at slowe en enemy, hvilket kan fremme et kill.

Jungle

I Jungle er Smite et must have. Med Smite bliver det meget lettere for dig at farme i jungle, eftersom at du kan yde damage på monstre med Smite, samtidig med at den yder lifesteal, hvilket vil sige at du for en procentandel af dit liv tilbage.

Hvis du mener, vi mangler noget, er du velkommen til at kontakte os på info@rawgaming.dk